4. Dagens giv hånden-reaktion: Hvad betyder Nahibi badabadadada?

Bib, bib, bib, bib og klik. Døren er åbnet til kontorbygningen. Da jeg står og venter på elevatoren, får jeg selskab af postbuddet, som også synes at det er mere komfortabelt at tage elevatoren end at gå 6 etager op. ”Godmorgen” sagde jeg og gav hende hånden - et godt og solidt håndtryk. ”Jeg håber du får en rigtig dejlig dag! Det må da være fantastisk at cykle rundt med post på en forårsdag som i dag!” Og så lyste hendes morgentrætte ansigt op i et stort smil. ”Nahibi badadadababa”, lød det som om hun svarede, imens hun nikkede på den høfligste måde, som en kineser ville have gjort det. Hun havde nok forstået mit spørgende ansigtsudtryk, og sagde så: ”Tusen tusen tack – hoppas också att du får en trevlig dag, betyder det.” Stadig med et strålebde smil i øjnene. I løbet af de knap 2 minutter elevator turen tog, nåede jeg både at høre om hendes perfekte postrute, arbejdet i weekenden og den planlagte picnic i parken på søndag. Helt utroligt så meget glæde der findes i verden. Når man leder efter det.

4. Dagens visuelle: Homo Sapiens er større end vi tror.

3. Dagens giv hånden-reaktion: Hulemand forklædt som forretningsmand

Sveden begyndte at piple frem fra spidsen af mine fingre, og efterlod flere og flere våde aftryk på min hvide sommerkjole, fordi jeg febrilsk forsøgte at tørre sveden væk. Stilheden havde lagt sig som en varm, tung og fugtig dyne over metroen. Kun lyden af mexicanerens, forretningsmandens, og den ældre dames åndedræt kunne trænge igennem. Overfor mig sad en herre i midten af 30’erne, klædt i fint jakkesæt med hvid skjorte, blåt slips, manchetter og en slipsenål som havde et ret underligt indgraveret mønster i guld. Jeg var nervøs. Tænk hvis jeg blev gjort til grin. Jeg kastede min hånd akavet frem for at give den til manden, og så fløj ordene ud af min mund med 100 km/t : ”Hav en rigtig dejlig aften.” Og så skete der noget jeg ikke havde forventet. En chockbølge løb igennem mit hovede da manden med den intelligente fremtoning, væltede et svar ud af munden. Han lød som en primitiv hulemand. Jeg kan overhovedet ikke huske hvilke ord der kom ud af hans mund. Men han smilede. I min tilstand af chok, drønede jeg ud af metroen, som netop havde stoppet ved T-Centralen. Det første jeg gjorde, var at sende en sms til min kæreste: ”Fuck, hvor er jeg sej! Jeg gjorde det!Wuhuuuua.”

3. Dagens oplevelse: Et glimt i et lykkeligt øjeblik

Har du nogensinde været på æblerov? I morges da jeg var på vej til arbejde, så jeg en gammel mand foran mig. Han traskede fremad i sit helt eget tempo, tilsyneladende uforstyret af hurtigt forbipasserende mennesker. I sin venstre hånd havde han en gennemsigtig plasticpose fyldt med store røde og garanteret saftige æbler. Posen sendte mig 11 år tilbage i tiden. Til en sommerdag hvor min barndomsveninde Janni og jeg var ude på en af vores ugentlige rideture. Vi var faret vild, mere eller mindre med vilje. Det syntes vi nemlig altid var yderst morsomt. Den her gang havnede vi altså i et slags villakvarter, med frodige og milimeterklippede hække. Udover en af disse usmagelige hække, hang en gren fyldt med røde æbler. Vi kiggede på hinanden, og uden at udveksle et eneste ord, gik vi i krig med at hamstre æbler. Vi kunne lige nøjagtigt nå dem når vi sad på den bare hesteryg og strakte vores korte arme. Det var som om at disse æbler smagte hundrede gange bedre end alle andre æbler vi nogensinde havde smagt. Jeg er den gamle mand taknemmelig for at have påmindet mig denne vidunderlige oplevelse.

3. Dagens visuelle: Det gladeste påskevindue i byen.

2. Dagens giv hånden-reaktion: Manden havde vandet potteplanter

Jeg gik op ad trappen til min lejlighed, og helt uventet stødte jeg på en mand som jeg ikke havde set i opgangen før. "Hej" sagde jeg, smilte venligt og rakte min hånd frem. "Jeg håber at du får en rigtig god dag." Manden virkede lidt distret og nervøs, måske fordi han lige havde været inde hos genboen og vande deres potteplanter imens de er på ferie, og ikke rigtig følte han hørte hjemme her. "Tack, tack detsamma!" udbrød han, og smilede tilbage.

2. Dagens oplevelse: Når 10 minutter bliver til 10 sekunder.

Mine øjne blev pludselig forvandlet til magneter som sugede alle ordene til sig. Hvert ord efterlod et stempel af ny viden på min nethinde, og det var som om, at min krop udelukkende bestod af en brølende appetit efter endnu mere viden. De omgivelser jeg befandt mig i, blev mere og mere udviskede jo mere jeg læste, og til sidst bemærkede jeg intet omkring mig. Jeg befandt mig i en glædesrus, og var tryllebundet til en verden der kun bestod af mig og ordene. ”Nästa station, Mariatorget!” udbrød en stemme i metroens højtalere, som med et trylleslag bragte mig tilbage til virkelighedens verden. Lidt skuffet over allerede at være fremme, skyndte jeg mig at pakke min bog ned i min overdimensionerede sorte laktaske, også kaldet "Hullet". Det tyder på at bogen Creativity - Flow and the Psychology of Discovery and Invention af Mihaly Csikszentmihalyi, bliver en af de bedste jeg nogensinde har læst. Det er helt ufatteligt så hurtigt tiden går når man er i flow..

2. Dagens visuelle: Den lille pige

1. Dagens giv hånden-reaktion: Har du nogensinde modtaget en velsignelse midt på gaden?

De 7 første gange fortrød jeg. Først efter at have kørt frem og tilbage i metroen 3 gange, og have givet mig selv et løfte om at jeg IKKE måtte tage hjem før jeg havde gjort det, fik jeg taget mig sammen. Den 8. gang lykkedes det. ”wooh… bless.. bless you!”. Wauw hvor var det bare en fed oplevelse!

1. Dagens visuelle: Et vigtigt, dejligt og smukt budskab.

1. Dagens oplevelse: Inden morgenrejsen

Den dugfriske og kølige morgenluft, dansede ind igennem mine næsebor, og fik min sjæl til at spille Vivaldis forårstoner i takt med at jeg åbnede porten til den lille sidegade. Aaaaaaaahh… Fuglenes symfoniorkester fyldte luften med en så intens glæde, at alle der indåndede den, straks blev forvandlet til lalleglade abekatte. "Nu er det da blevet forår hva!" tænkte jeg for mig selv. Det var overskyet, og egentlig ikke specielt godt vejr, men som jeg stod der i porten, nød jeg bare at observere hver en mikroskopisk bevægelse omkring mig, inden min morgenrejse til arbejdet begyndte..

Glad på 250 forskellige måder

Der er ca 250 hverdage i løbet af et år. Hvor mange af de dage bruger du på at være glad? Hvor mange på at bekymre dig om fremtiden? Vi mennesker er udstyret med evnen til at se ind i fremtiden, som det eneste pattedyr på planeten. Hvad hvis bekymringerne forsvandt, fordi vi hver dag valgte at fokusere på de ting som er gode, sjove og dejlige? Jeg har en mission.

Fokus på fokus

Jeg vil eksperimentere med fokus, hvilket både indebærer mit eget og andres fokus.

Mit fokus: Hver eneste hverdag i et år, finder jeg én ny sjov, dejlig, smuk eller god oplevelse, som har gjort mig glad i løbet af dagen, og publicerer den på min blog.

Andres fokus: Jeg vil eksperimentere med at få andre til at skifte fokus, ved at bryde den tavshed der eksisterer mellem fremmede mennesker, som tilfældigt passerer hinanden på gaden. De skal efterlades med et smil, og en oplevelse som vil sidde i dem, og måske påvirke dem positivt resten af dagen. Og hvem ved, måske flere dage efter. Det vil jeg gøre ved hver dag, helt spontant, at give hånden til en fremmed person på gaden, og ønske ham/hende en rigtig dejlig dag!

Hvorfor gør jeg det?

For at fjerne frygt for fremtiden: For nyligt fangede jeg mig selv i at tænke alt for negativt. Jeg var bange for fremtiden, og bekymrede mig dagligt over hvad den vil bringe. Det gik også op for mig hvor meget min frygt har begrænset mig, og at det har betydet at jeg er gået glip af rigtig mange potentielt gode oplevelser.

For at blive lykkeligere: For mig er det en banalitet. Hvis jeg dagligt flytter mit fokus over på positive oplevelser, vil jeg blive lykkeligere.

For at udvikle mig socialt: Jeg vil vove at påstå at jeg kommer til at ryste i bukserne af skræk de første par gange kaster hånden frem. Giv hånden-projektet udfordrer mig i den grad socialt.

For at lære at skrive bedre: Det er en øvelse for mig i at blive bedre til at mestre skrivekunsten. Jeg er specielt inspireret af forfattere som Paul Auster og Haruki Murakami, som formår at fortælle kraftfulde historier som vækker alle sanserne. Jeg vil modtage al feedback, kommentarer og udfordringer med ydmygeste taknemmelighed.

Mine 10 mission must-dos

1. Der skal skrives på alle hverdage.
   
2. Hvert indlæg beskriver max 5 minutter af min dag.
3. I hvert indlæg beskrives hvad der har gjort min dag god.
4. Stemningsbeskrivelser, følelser, tanker og oplevelser er nøgleord.
5. Alt skrives i datid.
6. Jeg har 15 min fra oplevelse til publicering.
7. Når jeg har skrevet min tekst SKAL jeg finde en person, jeg spontant kan give hånden.
8. Hver dag skal jeg publicere en kort beskrivelse af giv hånden-oplevelsen.
9. Bloggen udgives på bog om et år, uredigeret.
10. Alle som har givet feedback i løbet af året vil jeg nævne i bogen.