Mine øjne blev pludselig forvandlet til magneter som sugede alle ordene til sig. Hvert ord efterlod et stempel af ny viden på min nethinde, og det var som om, at min krop udelukkende bestod af en brølende appetit efter endnu mere viden. De omgivelser jeg befandt mig i, blev mere og mere udviskede jo mere jeg læste, og til sidst bemærkede jeg intet omkring mig. Jeg befandt mig i en glædesrus, og var tryllebundet til en verden der kun bestod af mig og ordene. ”Nästa station, Mariatorget!” udbrød en stemme i metroens højtalere, som med et trylleslag bragte mig tilbage til virkelighedens verden. Lidt skuffet over allerede at være fremme, skyndte jeg mig at pakke min bog ned i min overdimensionerede sorte laktaske, også kaldet "Hullet". Det tyder på at bogen Creativity - Flow and the Psychology of Discovery and Invention af Mihaly Csikszentmihalyi, bliver en af de bedste jeg nogensinde har læst. Det er helt ufatteligt så hurtigt tiden går når man er i flow..
fredag den 10. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar