Bib, bib, bib, bib og klik. Døren er åbnet til kontorbygningen. Da jeg står og venter på elevatoren, får jeg selskab af postbuddet, som også synes at det er mere komfortabelt at tage elevatoren end at gå 6 etager op. ”Godmorgen” sagde jeg og gav hende hånden - et godt og solidt håndtryk. ”Jeg håber du får en rigtig dejlig dag! Det må da være fantastisk at cykle rundt med post på en forårsdag som i dag!” Og så lyste hendes morgentrætte ansigt op i et stort smil. ”Nahibi badadadababa”, lød det som om hun svarede, imens hun nikkede på den høfligste måde, som en kineser ville have gjort det. Hun havde nok forstået mit spørgende ansigtsudtryk, og sagde så: ”Tusen tusen tack – hoppas också att du får en trevlig dag, betyder det.” Stadig med et strålebde smil i øjnene. I løbet af de knap 2 minutter elevator turen tog, nåede jeg både at høre om hendes perfekte postrute, arbejdet i weekenden og den planlagte picnic i parken på søndag. Helt utroligt så meget glæde der findes i verden. Når man leder efter det.
fredag den 17. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar