Den dugfriske og kølige morgenluft, dansede ind igennem mine næsebor, og fik min sjæl til at spille Vivaldis forårstoner i takt med at jeg åbnede porten til den lille sidegade. Aaaaaaaahh… Fuglenes symfoniorkester fyldte luften med en så intens glæde, at alle der indåndede den, straks blev forvandlet til lalleglade abekatte. "Nu er det da blevet forår hva!" tænkte jeg for mig selv. Det var overskyet, og egentlig ikke specielt godt vejr, men som jeg stod der i porten, nød jeg bare at observere hver en mikroskopisk bevægelse omkring mig, inden min morgenrejse til arbejdet begyndte..
torsdag den 9. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar